Sundhed!

Miniature Bull Terrier er generelt en sund hund både mentalt og fysisk – og det ønsker vi naturligvis, at den skal blive ved med at være. Der er altid risici forbundet med al opdræt uanset hvor omhyggelig man som opdrætter er, og Miniature Bull Terrier som race har da også enkelte forekommende udfordringer.

IMG_0099

Forebyggende arbejder vi således med både avlsrestriktioner og avlsanbefalinger. En avlsrestriktion betyder, at restriktionen skal overholdes, for at hunden må benyttes i avl. Avlsanbefalinger står det opdrætteren frit for at følge. Opfylder opdrætteren avlsanbefalingerne, påtegnes det hvalpenes stambøger.

PLL test er en avlsrestriktion og den eneste restriktion racen har. Herudover anbefaler vi i racegruppen under Dansk Terrier Klub følgende helbredstests:

Hjertescanning, Nyrescanning, UPC urintest, BAER test samt Patella undersøgelse.

Lever vores hundes helbredsresultater ikke op til disse anbefalede værdier bliver de ganske enkelt taget ud af avl.

Al dokumentation for diverse tests bliver udleveret og gennemgået med hvalpekøberne.

Logo opdr-udd